Hvem er vi / Profil
Vi glæder os til at se jer her på Lakolk Strand Camping
Tove og Kurt Madsen byder jer velkommen til Lakolk Strand Camping. Vi har drevet Lakolk Strand Camping siden 1/1 1993, og vi gør alt for at give vores gæster en afslappet og oplevelsesrig ferie i disse naturskønne omgivelser. Mange af vores gæster vender tilbage år efter år for at nyde naturen – andre for at dyrke de mange sportsgrene, som den brede strand byder på. |
Om Rømø
Rømø er den største af de danske øer i Vesterhavet. Øen er forbundet med fastlandet med en 9,2 km. lang dæmning fra Skærbæk på fastlandet - gennem Vadehavet - til Tvismark på Rømø.
Rømø kan se tilbage på en 100-årig badeturisme. Den største og fineste strand findes ved Lakolk, hvor stranden indbyder til badesjov, windsurfing, beach-volley eller blot afslapning i solen. |
I timevis kan man vandre eller cykle i det skønne landskab, der veksler mellem klit, hede og marsk, og som gemmer på mange historiske seværdigheder. Det uberørte landskab byder på et rigt plante- og dyreliv. Oplev det fascinerende skift mellem ebbe og flod eller naturfænomenet "Sort sol".
Mange gode udflugtsmål ligger indenfor ganske kort køreafstand - Skærbæk med sit store fritidscenter og oldtidspark - Ribe, Danmarks ældste by med sin domkirke og gamle bindingsværkshuse - Legoland og Løveparken, eller en tur med færgen fra Rømø til den tyske ø Sild. Turistbureauet på Rømø tilbyder naturvandringer med professionelle naturvejledere.

Åbningstider og adrresse
Campingpladsen er hvert år åben fra fredag før påske og til og med den danske efterårsferie i uge 42.
Receptionens åbningstider er: For- og eftersæson fra kl. 08.00 til 12.00 og igen fra kl. 14.00 til 21.00 (fredag dog til 22) I hjøsæsonen hver dag fra kl. 8.00 – 22.00 Lakolk Strand Camping Lakolk Camping 2 DK-6792 Rømø Tel. +45 74 75 52 28 Fax. +45 74 75 53 52 |